søndag den 23. juli 2017

Xtracon Chess Open 2017

Til alle jer, der tidligere har fulgt med her på bloggen: Undertegnede er ikke en (officiel) del af arrangørteamet til Xtracon Chess Open 2017. En måneds tid efter sidste års turnering besluttede jeg mig for at tage en pause og meddelte dette, så der var god tid til at finde kvalificerede folk til at varetage de opgaver jeg har haft hidtil. Heldigvis er turneringen stadig i gode hænder, og jeg kan i stedet følge med hjemme fra sofaen (billedet). Alt ser ud til at køre som det skal.

Jeg har dog været involveret i et par småting i optakten, og jeg har lovet at komme forbi på onsdag og hjælpe med parlynturneringen.
Måske ses vi der? I må under alle omstændigheder have god fornøjelse med Xtracon Chess Open 2017 - uanset hvordan I følger med.

Ingen kommentarer: